Så sidder du sikkert også lige nu og tænker: “hvem fanden køber et pop up banner til reklamebranchen?!”. Det gør vi, men vi har gjort det for at bevise en pointe.

Der bliver råbt meget af forbrugerne. Der bliver råbt om billige priser og nye produkter. Hvad nu hvis vi ikke har noget interessant at sige? Så råber vi bare endnu højere. Og vi råber uden at tænke på hende eller ham, der står i den anden ende af vores råbestrøm. Vi råber i store bannere, små bannere, på TV, radio, blah blah blah.

Vi råber så meget, at folk er begyndt at opfinde teknologi for at slippe for at høre, hvad vi råber. Av. Men hvornår har du sidst klikket på et banner? Altså med vilje?

Det vil vi gerne tale med dig om. For der er sgu ikke nogen, der kan li’ at blive råbt af.